Samarbejder

Partnerskaber

europæiskekulturbørn

EK skelner mellem kernepartnere og klyngepartnere. Som kernepartnere har man en række gensidige forpligtelser, som skal være så sammenlignelige som muligt, for at både partnere og projektet opnår størst mulig kvalitet og udbytte. Som klyngepartner har man større mulighed for selv at sætte dagsordenen, at vælge til og fra indenfor rammerne af EK, alt efter hvad der passer til den dagligdag, man hver især har. EK er såvel et top-down som bottom-up projekt, der udvikler og rammesætter fælles metoder, men lader det være op til de enkelte partnere, hvor længe, hvor meget og indenfor hvilke kunstneriske udtryksformer (musik, dans, teater, film, billedkunst, fortælling og digitale medier), der arbejdes. Man kan således deltage i EK med de forskellige forudsætninger, som EK naturligt vil møde rundt omkring i DK, Norden og Europa.

 

INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Omdrejningspunktet for EK bliver to kernekommuner i Region Midt i DK: Silkeborg og Viborg. Disse kommuner er valgt pga. deres mangeårige erfaring i arbejdet med børn, kunst og kultur for de yngste. Som klyngepartnere i regionen har følgende kommuner sagt ja til at deltage: Skive, Ikast-Brande og Hedensted. I disse kommuner vil EK etablere lokale arbejdsgrupper med deltagelse fra såvel praksisniveau (lærere og pædagoger fra 2-3 børnehaver og 1 skole) som fra forvaltningsniveau (konsulenter fra skole, dagtilbud og kultur). På nordisk plan er der aftalt kernepartnerskaber med Bergen i Norge, Umeå i Sverige, Reykjavik på Island samt Riga i Letland. EK arbejder i øjeblikket på at tilknytte et antal kernepartnere i det øvrige Europa f.eks. fra Holland, Belgien, Tyrkiet, Polen, Portugal, Italien og Frankrig. Alle udenlandske kernepartnere skal hver især tilknytte et antal klyngepartnere, som parterne i nogen grad selv får ansvaret for at servicere indenfor de fælles rammer i EK.

 

 


EK – ORGANISATIONSDIAGRAM

EK Organisationsdiagram

Translate »